Mange danske kunder skal se sig om efter en ny bank, og mere end 600 medarbejdere skal have ny arbejdsgiver. Sådan lyder dommen efter at svenske
Handelsbanken har offentliggjort, at de trækker sig fra det danske marked.
Overvejer du at købe en bank, så er det nu, du skal slå til. Handelsbanken har netop indledt processen som skal føre til et salg af den danske del af forretningen.
I dag opererer Handelsbanken i seks lande, men dette tal skal i fremtiden halveres til tre; hjemmemarkedet i Sverige samt Norge og Storbritannien. Aktiviteterne i Danmark og Finland skal sælges fra mens virksomhedens afdelinger i Holland bliver en del af Handelsbanken Capital Markets.