Kompans farverige og kreative legepladser findes bl.a. i parker, bymidter og boligområder, hvor de flittigt benyttes af børn og voksne. Kunderne tæller både kommuner, skoler og børnehaver, men også boligselskaber, forlystelsesparker og campingpladser.
”Vi skelner ikke mellem, om det er fitness- eller legepladsudstyr, vi sælger. Vi kigger på den plads, hvor vi skal installere vores produkter. Er der mange voksne bosat i nærområdet, så er det klart, at det skal passe til dem. Ligesom det skal passe til børn, hvis der er mange af dem omkring pladsen. Det rådgiver vi selvfølgelig også kunderne omkring” fortæller Connie Astrup-Larsen.
Der er også store forventninger til fremtiden, for i 2022 håber Kompan fortsat at øge omsætningen, og endnu et rekordregnskab kan således være på trapperne.
Du kan også læse historien hos Finans.dk her.