Ørstad byder sig til i USA: Skal levere strøm til 250.000 husstande

Det danske energiselskab Ørsted oplyser i en fondsbørsmeddelelse at man har vundet en havvindkontrakt i amerikanske Maryland. Det er projektet ’Skipjack Wind 2’ som Ørsted har sikret sig, og her skal der produceres grøn strøm til 250.000 husstande på halvøen Delmarva i Maryland på den amerikanske østkyst.

”Sejren i Maryland understreger vores førende position i USA, hvor vi har fået tildelt i alt cirka 5 GW havvindprojekter, hvilket giver betydelige porteføljefordele inden for indkøb, opførelse og drift” lyder det fra Martin Neubert, viceadm. direktør og kommerciel direktør for Ørsted i fondsbørsmeddelelsen.
Ørsted har sikret sig retten til endnu en havvindmøllepark i USA

Efterspørgsel på grøn energi

Udviklingen går den rette vej for den danske energikoncern, der fokuserer på den grønne energi frem for fossile brændstoffer – en udvikling som blandt andre den amerikanske præsident Joe Biden har advokeret for:

”Med dette værdiskabende projekt i porteføljen er Ørsted nu blevet tildelt havvindprojekter med en samlet havvindkapacitet på 4,5 GW i 2021, og vi har dermed opnået en sikret kapacitet på næsten 20 GW havvind på verdensplan” fortæller Neubert.

To projekter på én gang

’Skipjack Wind 2’ kommer til at have en kapacitet på 846 MW, og bliver Ørsted ottende projekt i USA – alle projekterne er forankret ud for den amerikanske østkyst. Det danske energiselskab er også tidligere blevet tildelt kontrakten på havvindmøllepark ’Skipjack Wind 1’ på 120 KW, og efter planen skal de to parker opføres som ét samlet projekt, der tages i brug i 2026.

”Skipjack Wind 2 vil bidrage væsentligt til, at Maryland kan indfri sit mål om at dække 50 pct. af delstatens strømforbrug med strøm fra vedvarende energikilder inden 2030, og projektet vil samtidig positionere Maryland som et hjemsted for en arbejdsstyrke inden for havvind” fortæller David Hardy, som er Ørsteds regionsdirektør for Nordamerika, i meddelelsen.

Ørsted, som er noteres på Nasdaq Copenhagen, havde i 2020 en omsætning på 52,6 mia. kr.

Du kan også læse nyheden hos Finans.dk her.

VIRKSOMHEDSDATA.COM

Virksomhedsdata.com gør det nemt at finde potentielle kunder, leverandører og partnere indenfor din branche.

Drevet af Jysk Mediehus ApS       Kontakt: mrn@jyskmediehus.dk • Tlf. 92 43 91 41     
SE ALLE BRANCHERSitemap