LEGO-ejere investerer milliarder i spilfirmaet Epic Games

Kirkbi A/S, som er pengetanken der står bag den danske legetøjsgigant Lego, investerer en milliard dollar i den amerikanske spilvirksomhed, Epic Games. Epic Games er bl.a. kendt for den populære spilserie Fortnite, og den store investering skal bl.a. bruges til at udvikle et såkaldt metavers.

Et metavers er en virtuel verden, hvor brugere kan mødes og agere online – en trend der er vokset de seneste år. Nu vil LEGO-ejerne også være med i spillet, for et beløb der svarer til 6,8 milliarder kroner. Et tilsvarende beløb kommer fra japanske Sony, så den samlede økonomiske indsprøjtning til Epic Games er på 2 milliarder dollars.
Kirkbi ejer 75% af LEGO og har nu også en andel i Epic Games 

Legesyge og kreative oplevelser

Ifølge Søren Thorup Sørensen, der er administrerende direktør for Kirkbi, passer Epic Games perfekt ind i porteføljen, da virksomheden – ligesom LEGO, retter sig mod leg og kreativitet:

- Epic Games er kendt for at skabe legesyge og kreative oplevelser og støtte store og små skabere. En del af vores investering er fokuseret på trends, som vi tror på vil have en indflydelse på den fremtid, som os og vores børn vil leve i, skriver Søren Thorup Sørensen i en pressemeddelelse.

Vil skabe et sjovt rum for børn og familier

Med investeringen er LEGO og Epic Games klar til at samarbejde om at udvikle et metavers, der skal være en ’omsiggribende, kreativt inspirerende og engagerende digital oplevelse’ for ’børn af alle aldre. Tim Sweeney, administrerende direktør for Epic Games, ser også en mulighed for positive synergier:

- Lego har fanget børn og voksnes fantasi gennem kreativ leg i næsten et århundrede, og vi er glade for at gå sammen og skabe et rum i metaverset der er sjovt, underholdende og skabt for børn og familier.

To store virksomheder

Med den store investering, sidder to giganter pludselig ved samme bord. Epic Games er blandt de ældste computerspilsudviklere på markeder, og blev grundlagt i 1991. Virksomhedens helt store gennembrud kom syv år senere, hvor man lancerede spilmotoren Unreal, der blev benyttet til spil som Gears of War, Unreal og altså senere Fortnite.

Kirkbi, der er ejet af familien bag LEGO, havde ifølge det seneste regnskab aktiver – penge og ejerandele – for 124 milliarder kroner. Ejerandelene tæller bl.a. 75 procent af Lego, en stor post i forlystelsespark-giganten Merlin Entertainments og ejerandele i alt fra Falck til Nilfisk.

Du kan også læse nyheden hos TV2 Finans her eller læse pressemeddelelsen her.

VIRKSOMHEDSDATA.COM

Virksomhedsdata.com gør det nemt at finde potentielle kunder, leverandører og partnere indenfor din branche.

Drevet af Jysk Mediehus ApS       Kontakt: mrn@jyskmediehus.dk • Tlf. 92 43 91 41     
SE ALLE BRANCHERSitemap