Kanpla: Kapitalindsprøjtning til tidligere skoleprojekt

Startup-virksomheden Kanpla står bag en digital løsning, som automatiserer madbestilling og -produktion i landets kantiner. Formålet er at gøre det lettere for kunderne at bestille og betale for maden, og samtidig mindske kantinens madspild. Bag idéen står tre gymnasiekammerater, som netop fået en kapitalindsprøjtning på 3,3 mio. kr. Blandt investorerne er Coops adm. direktør, Kræn Østergaard Nielsen.

Med Kanplas app kan kunderne i de kantiner, som er tilknyttet appen, bestille og betale kantinemaden fra deres egne smartphone. På denne måde effektiviseres købet, ligesom kantinen kun behøver at fremstille de bestilte retter. Resultatet er hurtigere betjening og mindre madspild.

Gymnasieelever bag succesen

Bag Kanpla står de tre 20-årige gymnasiekammerater Peter Bæch, Robert Wolf og Jonas Gøttler, og idéen til virksomheden startede som en skoleopgave i faget ‘innovation’. Kanpla ApS blev grundlagt i 2019 mens de tre iværksættere stadig havde fuld gang i studielivet på Aarhus Handelsgymnasium. En af gymnasieopgaverne handlede om FNs verdensmål, og en tur forbi kantinen gav Jonas Gøttler en idé:

”Kan vi finde på noget, hvor kantinen får en indsigt i, hvad der skal produceres? Til det, kom vi frem til forudbestillinger. Hvis kantinen havde x antal bestillinger, inden dagen begyndte, så kunne man målrette produktionen efter det” fortæller Jonas Gøttler i et interview.

Kapitalindsprøjtning på 3,3 millioner

Trods den unge alder besluttede de tre kammerater at springe ud som iværksættere, og Kanpla er vokset derudaf på rekordtid. Gymnasiefag som ’virksomhedsøkonomi og afsætning’ og ’kommunikation’ har bragt trekløveret langt, og nu er vejen banet for endnu større planer.
Med en kapitalindsprøjtning på 3,3 mio. kan Kanpla nu nå ud til endnu flere kantiner i Danmark, men planerne er større end det danske marked. Ud over COOP-direktøren Kræn Østergaard Nielsen tæller gruppen af investorer også Janus Benn Sørensen, Morten Keller og Lasse Guldsborg,

”Vi er superglade for, at vi får så stærke og kompetente investorer med om bord til at rådgive os på vores videre vækstrejse. Det anser vi som et kæmpe skulderklap, ligesom det er dejligt, at vi bliver anerkendt for at gøre en forskel på bæredygtighedsagendaen” lyder det ifølge Jonas Gøttler.

I dag har Kanpla over 50.000 brugere og sælger for 1 mio. kr. om ugen.

Du kan også læse nyheden hos Finans.dk her.

VIRKSOMHEDSDATA.COM

Virksomhedsdata.com gør det nemt at finde potentielle kunder, leverandører og partnere indenfor din branche.

Drevet af Jysk Mediehus ApS       Kontakt: mrn@jyskmediehus.dk • Tlf. 92 43 91 41     
SE ALLE BRANCHERSitemap