Hobby-butikken Hobbii udvider med Bingo-app

Hvad skal man lave mens man strikker? Virksomheden Hobbii fik for alvor vind i sejlene under Corona-pandemien, hvor garn og strikkepinde viste sig at være en lukrativ forretning. Nu udvides aktiviteterne til også at tælle bingo-spil, så alle håndarbejds-entusiasterne har noget at give sig til, mens der strikkes.

IT-folk bag garn-succes

Hobbii blev i sin tid grundlagt af tre kammerater, som have drevet en række forskellige it-virksomheder sammen. I 2015 besluttede de at kaste sig over det kreative marked med artikler til hobby og håndarbejdet. Og den beslutning fortryder de tre kompagnier nok næppe, for selskabet, der i 2020 gik fra at være et anpartsselskab til at være et aktieselskab, kom ud af det skæve regnskabsår 2020/2021 med et overskud på mere end 14,6 mio. kr.

”Omsætningen er drevet af, at vi er blevet endnu bedre på de markeder, vi er i, og er vokset på dem. Og så har vi selvfølgelig også haft positiv påvirkning af corona i forhold til omsætningen” fortæller Jeppe Kallesøe, adm. direktør i Hobbii til Finans.dk.

”Vi er tilfredse både med top og bund. Både væksten og den udvikling, der har været her. Og også, hvad vi formår at få ned på bundlinjen”

Bingo-app giver bedre interaktion med kunderne

Hobbii-ejerne har dog ikke i sinde at hvile på laurbærrene. De har nemlig udviklet en bingo-app, hvor kunderne kan spille bingo, imens de strikker. Som nævnt kommer de tre stiftere fra it-miljøet, og det var således nærliggende at udvide forretningen i netop dén retning:

”Det var egentlig for at prøve at lave noget nyt, som vi tænkte, vores kunder gerne vil have. Vi ville gerne have en interaktion med vores kunder, som ikke bare gik ud på at sælge garn og den slags. Så det var for at kunderne kunne få noget underholdning, mens de sidder og strikker og hækler” fortæller Jeppe Kallesøe.

Udover den lukrative webshop sælger Hobbii også produkter til håndarbejde i fem fysiske butikker; to butikker findes i Danmark mens tre findes i Tyskland.

Du kan også læse nyheden hos Finans.dk her.

VIRKSOMHEDSDATA.COM

Virksomhedsdata.com gør det nemt at finde potentielle kunder, leverandører og partnere indenfor din branche.

Drevet af Jysk Mediehus ApS       Kontakt: mrn@jyskmediehus.dk • Tlf. 92 43 91 41     
SE ALLE BRANCHERSitemap