Efter ’Vejen til Seier’: Spring Copenhagen med flot vækstkurve

Der findes mange veje til succes, og én af dem er tydeligvis gået gennem den tidligere Saxo Bank-direktør og investor, Lars Seier. I TV 2-programmet Vejen til Seier, kæmpede 700 deltagere for at overbevise Lars Seier om, at det netop var deres nystartede virksomhed, han skulle investere i. Der var kamp til stregen, men i sidste ende lykkedes det for Peter Sørensen og Claus Nielsen.

Peter Sørensen og Claus Nielsen står bag designvirksomheden Spring Copenhagen, og i Vejen til Seier fik de ’solgt’ deres virksomhed så godt, at Saxo Bank-milliardæren valgte at overtage en tredjedel af Spring Copenhagen for seks mio. kr.
Spring Copenhagen står for ”hverdagsdesign til hverdagspriser” 

Succes avler succes

Spring Copenhagen fremstiller boliginteriør og køkkenudstyr, og det er der tydeligvis gode penge i. I 2020 – efter at Lars Seier var kommet med ombord – kunne Spring Copenhagen fremvise en tredobling af omsætningen samt et ganske imponerende overskud, der var tolv gange højere end tallet for 2019.

Og selskabet fortsatte med at vokse i 2021. Bruttofortjenesten steg nemlig med mere end en fjerdedel fra 11,9 mio. kr. i 2020 til 15,1 mio. kr. i 2021. Overskuddet for 2021 endte på 6 mio. kr., hvilket Spring Copenhagen selv betragter som tilfredsstillende i deres årsberetning.
Spring Copenhagen blev grundlagt i 2015 af Peter Sørensen og Claus Nielsen, og virksomheden bestyr i dag både af fysiske og digitale butikker. Mottoet er ”hverdagsdesign til hverdagspriser”, og lige nu sælges virksomhedens varer i mere end 20 lande.

Du kan også læse historien hos Finans.dk her.

VIRKSOMHEDSDATA.COM

Virksomhedsdata.com gør det nemt at finde potentielle kunder, leverandører og partnere indenfor din branche.

Drevet af Jysk Mediehus ApS       Kontakt: mrn@jyskmediehus.dk • Tlf. 92 43 91 41     
SE ALLE BRANCHERSitemap